Jensen i "åndernes magt"
ÅÅÅÅÅÅÅÅRH... det her blogopslag har jeg glædet mig til at lave.
Lauritz Jensen er en kat, der både er lidt bange for alt, og som heller ikke siger ret meget.
Derudover har han mest været indekat, og kommet ud i snor.
Så... Hvad pokker gør man når sådan én bliver væk.
Jeg kan jo ikke se igennem vægge eller forudse, hvilken vej han skulle være gået.
Derfor besluttede jeg mig for at sætte universet, og tilhørende kloge mænd og koner på prøve.
Altså folk som på den ene eller anden måde lever af at rådgive folk om deres fremtid, fortæller om hvad de har været i et tidligere liv, og... kan kommunikere med dyr.
Jeg er utroligt enkelt bygget op... ikke kropsmæssigt, men i måden at tænke på.
Det vil sige at, enten er det rigtigt eller også er det IKKE rigtigt.
Hvis du synes at det lyder som gammel overtro, vrøvl og urealistisk, er det helt fint...
Men... Jeg har i gennem tiden, mødt nogle af disse kloge mænd og koner, og besluttede mig for at tiden var inde til at prøve både DEM og universet og de synske evner af.
Jeg skal lige sige, at når folk laver disse clairvoyancer, drømmetydninger eller telepati, ER det jo med forbehold.
Som flere har forklaret, er det et "øjebliksbillede" og det er som at kigge gennem et nøglehul og som at finde en radiokanal...
Nå... Men kald det, hvad I vil... I MIN verden ser det nu sådan ud:
Vores røde kat Lauritz Jensen er blevet væk, og han må være et sted... Eller rettere, han KAN kun være ÉT sted... uanset, hvad man ser, hører eller føler... Der KAN kun være ét rigtigt svar.
Vi kan sagtens blive enige om, at han både kan gå til højre, venstre og lige ud.
Han kan både sidde oppe i et træ, eller være faldet ned i et hul.
Han kan både være spæret inde mod sin vilje, eller have fundet sig et bedre sted at bo.
Men... han KAN kun være ét sted.
Min kæreste og jeg, har i et stykke tid fået forskellige behandlinger af en rigtig rar healer, der også har en kone, der har den slags evner.
Rigtig dejlige mennesker. Dem startede jeg med.
De fik tilsendt nogle billeder af Lauritz Jensen. Men da det ikke er dyr, de arbejder mest med, tog jeg det som et forsøg.
Svaret var, at han kiggede ud af et vindue med sprosser, og var tørstig.
Det var jo et vidt begreb.
Jeg besluttede mig for at holde fast i healeren, og sende ham billeder fra forskellige steder.
Og der var faktisk et sted, på en villavej, hvor jeg selv synes der var noget tiltrækkende og uforklarligt, hvor healeren sagde, at jeg skulle prøve at banke på dørene på lige præcis dén vej.
Det gjorde jeg, men uden held. Det ene sted, havde de godt nok tit set en rød kat, der kom på besøg. Men da Jensen jo ikke før var gået så langt, kunne det jo ikke være ham.
Pokkers...
Næste kloge hoved var vist mere en hestevisker, og var hurtig til at sige, at det ikke var hendes spidskompetence at finde bortløbne katte. Men hun gav det et hurtigt skud, og synes at kunne se et stor el-mast, hvor han lå, men var ikke sikker.
Det lød heller ikke sandsynligt, da der er meget langt til høje el-master herfra.
Så fik jeg anbefalet to andre steder, fra en facebookgruppe.
Den ene må jeg sige var meget hat og briller... eller i bedste fald forkert nummer...
For det første skrev hun at hun kunne ramme 100% rigtigt, og hvis ikke fik man pengene tilbage...
Så gik der ikke ret lang tid, så kom der en mail, hvor der stod at det var en fejl... for selvfølgelig kunne hun ikke garantere 100%...
Jeg var ligeglad... bare jeg fik min Jensen tilbage.
Det skal siges at det var så det dyreste af de steder jeg prøvede, OG... det mest useriøse.
Hun var sikker på at Jensen var ude at føjte, og hyggede sig i en carport 3-5 kilometer væk, og kom hjem når det passede ham. Plus en lang remse om, hvad Jensen synes at JEG skulle med mit liv... Nårh ja... Så var Jensen også lidt bekymret over, hvis vi skulle have barn...
Det viste sig jo senere, at Jensen i virkeligheden var hoppet ind af et kældervindue, i en boligblok mindre end 200 meter herfra, og ikke selv kunne komme ud.
Og hvis han ikke var blevet fundet, var han død af sult og tørst.
Nårh ja... så lige det med børn... både min kæreste og jer er omkring 50 år, og børn er og har aldrig været noget vi har haft planer om... og slet ikke i vores alder.
Så da jeg så konfronterede "telepatøren" med dette, fik jeg en sur mail fra hendes chef, om at jeg IKKE kunne få mine penge tilbage, og hvordan kunne jeg vide at Jensen ikke havde været i en carport, og så på vej hjem liiiiige gemte sig i kælderen... og nu havde "telepatøren" været så venlig at bruge sin søndag på mig...
Og, næææææ... Jeg kan jo ikke bevise at Jensen ikke har været 5 kilometer væk i en carport... men det kunne hun vel heller ikke dokumentere...
Men så er det da sært, at han så var så tynd da han blev fundet.
Og hvad "telepatøren" havde brugt sin søndag på, er jo ikke mig der har bedt hende om det. Og da slet ikke at bruge tiden på noget der var så forkert. Det lød i hvertfald ikke som Jensen.
Så i min måde at tænke på, vil jeg sige at det svare til at jeg har skulle betale for at en mekaniker har brugt sin søndag på at reparere en anden mands bil... Det er sgu ikke godt nok. Men jeg tog selv chancen, og satte dem på prøve, og der var én her der dumpede.
Men... så var der til gengæld en, der BESTOD...
Pernille der også er coach og arbejder med telepati ramte meget præcist.
Jeg skulle sende et billede af Jensen, hvor der ikke var andre på billedet. Og ud fra det gik hun i gang, og sendte denne mail tilbage:
"Telepati med Lauritz Jensen
Hej Lars.
Først lige en hurtig gennemgang hvad en telepati er.
Forstil dig at jeg skal stille ind på en radiokanal, men jeg kan ikke se hvilken kanal jeg rammer.
Dvs jeg ved ikke om jeg rammer skala, nova, eller P3.
Derfor starter jeg altid med at lave en personlighedsbeskrivelse for at være sikker på at jeg har fået ringet den rigtige kat op.
Når jeg kommer i kontakt med Lauritz kan det være forskelligt hvordan man vælger at udtrykke sig.
Nogle dyr taler meget i billeder eller video, andre med ord, eller giver mig en følelse i kroppen, eller noget helt andet.
Forstil dig at jeg kan se tingene ind gennem et nøglehul.
Jeg kan derfor ikke se alt, men jeg kan se noget, og jeg mere konkret jeg kan spørge ind, jo mere konkrete svar får jeg også.
Det er yderst sjældent at dyr blot snakker løs, de svarer som regel kun på det som jeg spørger om.
Mit første indtryk af ham er at han er en stille kat, han gør ikke meget ud af hans væsen, han virker nem og omgængelig, han har intet imod at hilse på folk ved lige at gnide sig op af deres ben, men vil helst ikke løftes op af andre en dig, Lars.
Jeg ber ham om at nævne nogle karaktertræk som kun du kender. Og her viser han mig et billede af at han blandet andet som meget lille killing tissede i dine bukser som lå på gulvet?
Jeg har altid måtte ligge i sengen og putte, siger han.
Vi har tit lagt ansigt med ansigt, siger han og viser mig.
Håber dette er nogle billeder du kan genkende Lars, så jeg kan være sikker på at jeg er i dialog med den rette kat.
Jeg spørger ham og han ved hvor han er?
Ja jeg er fanget i en kælder, siger han.
Jeg spørger ham om der er nogle vinduer og han siger ja, det er den han er kommet ind af. Men den er blevet lukket igen. Han er ikke blevet opdaget i det kælderrum da han gemte sig da der kom nogen ind og lukkede vinduet igen. Døren er lavet af en træ låge, trægitter, som han ikke kan komme ud af.
Der er en midtergang og inde i rummet står en masse ting. Der er madrasser på højkant, cykel og en fodpumpe osv af andre skrammel ting.
Hvis man står og kigger ind af døren, er vinduet lige overfor døren. Og alle tingene står til venstre i rummet set fra døren af.
Det føles for mig som om at han viser mig det første kælderrum til venstre fra en hoveddør.
Jeg fornemmer det faktisk som at det er en bolig blok lige foran jer, muligvis skråt overfor jer (eller at det kan være jeres eget kælderrum?) Altså så den ligger lodret i forhold til jeres bygning som så ligger vandret.
Han viser mig at han har forsøgt at komme op i vinduet igen, men der er ikke noget han kan holde ved, plus at det er lukket.
Jeg spørger ham om han er okay?
Og han svarer at han er meget tørstig og sulten efterhånden. Det er fuld forståeligt siger jeg til ham. Vi gør hvad vi kan for at finde dig og få dig ud, siger jeg til ham.
Jeg spørger ham og han har mulighed for at kalde igen, hvis han hører dig gå og kalde på ham? Han svarer at han har hørt dig, men kunne ikke kalde så højt tilbage. ( jeg får her en fornemmelse af at han også er lidt bange og ikke tør at gøre væsen af sig, der hvor han er.)
Jeg spørger han om der er lyde som vi kan bruge til at guide os i at finde ham.
Jeg kan hører biler og en vej siger han. Jeg kan hører børn der griner og leger. Jeg hører nogle gange en hoveddør smække.
Er der andre ting er kan hjælpe os med at finde dig, spøger jeg ham. Lyde, lugte eller noget du ser?
Nogle gange kan jeg hører fugle når der er stille på vejen.
Der er en støvet gammel lugt. Og når jeg kigger ud af døren, ser jeg en masse andre rum fortæller ham.
Jeg takker ham for hans beskrivelser.
Jeg fortæller ham at jeg skal hilse fra dig og sige at i savner ham og elsker ham.
Han siger, jamen jeg er ikke faret vild, far. Jeg kan bare ikke komme ud.
Jeg kan desværre ikke rigtig gøre så meget mere for jer Lars. jeg vil bede en lille bøn om at han kommer hurtigt hjem i sikkerhed igen, og ellers må du ud og ringe på dørklokker og hører om du må gå i kældrene for at kigge efter din kat.
Tag evt tørfoder med, lig det under døren ved de trædøre der passer til min beskrivelse.
Så vi jeg bede ham om at kalde op i vilden sky så snart han hører din stemme.
Selvom han egentlig er en kat som ikke siger meget.
Han vil give det et forsøg.
Pøj pøj med det Lars, håber I finder ham.
Vh. Pernille"
Hende vil jeg meget gerne anbefale:
Her er link til hendes hjemmeside:
Fakta om dette:
1) Jeg har aldrig mødt eller hørt om Pernille før.
2) Hun har heller aldrig været her, mødt Lauritz Jensen eller set området hvor vi bor
3) Det eneste Pernille havde at gå efter, var et billede af Lauritz Jensen og et kort fra Google
4) Lauritz Jensen blev fundet i en tør, støvet og varm kælder 200 meter herfra
5) Der var et vindue, med en skrå og glat vindueskarm, hvor han ikke kunne komme op
6) Han var i et fyrrum, med en tremmevæg, som han ikke kunne komme igennem
7) Der er en vej få meter fra huset
8) Der er et rigt fugleliv i den have, hvor vinduet er
9) I haven lige ved siden af, står en trampolin, hvor områdets børn leger
10) Flere beboer i ejendommen fortæller at de har været i kælderen, uden at opdage ham
Hvad har jeg så lært...
At der er stor forskel på hvad folk ser, kan, hvordan de opfører sig og ikke mindst, hvad de koster.
Det billigste kostede 250 kr, og det dyreste kostede næsten 1000 kr og var skrup forkert.
De var dog alle enige om én ting, og det var at Jensen stadig var i live. Og det gav da håb.
Hvis anledningen nu ikke havde været så trist og frustrerende og hvis jeg nu havde været sikker på at Jensen lå lige ved siden af mig i sofaen, kunne det måske havde været på sin plads at konfrontere dem der gav forkerte svar, dårlig service og tog sig godt betalt, med hvad der var rigtigt og forkert... Også i den moralske verden.
Men jeg vil i hvert fald takke dem der har givet os håb på at finde vores Jensen... Også selv om vi lige skal have snakket om det med at han tissede på mine bukser...
Og en stor tak og meget respekt herfra, til Pernille, som ramte så præcist i beskrivelsen.
Det var dog ikke nok til at vi kunne finde frem til stedet. Men da vi fandt Jensen, var det spot on. Faktisk gav det et kæmpe sug i maven, at komme ned i en kælder, jeg ikke havde været i før, og se at der var en tremmevæg... og dér... under en stor varmtvandsbeholder, lå en lille tynd, sulten, tørstig og bange Lauritz Jensen
DET blev en rigtig god dag